Studerende og tidlig karriere
Læs med, hvis du er på udkig efter en elevplads, et studiejob, er nyuddannet - eller bare er i begyndelsen af din karriere.

Kom flyvende fra start
Det betyder meget at få en god start på karrieren. Derfor står vi klar til at give dig ansvar og løbende udfordre dig, så du vokser med dine opgaver og kommer godt ind i din nye rolle. Hos Sinal bliver du nemlig en del af en arbejdsplads, hvor vi løfter både opgaverne og hinanden.
Her kan du læse om, hvordan det er at være hos Sinal, når du er ny i din karriere.
Få et fedt studiejob
Er der noget bedre end at få fingrene i det, man interesserer sig allermest for? Ikke, hvis du spørger os.
Vi har studentermedhjælpere fra vidt forskellige uddannelser. Det vigtigste er, at du er klar til at dele din viden med os og tage imod den viden og erfaring, vi kan tilbyde dig. Vi sætter dine opgaver sammen, så de matcher dit studie, og vi er selvfølgelig fleksible, så der bliver tid til både projektarbejde og eksamener.
Hos Sinal har vi en ambition om at være den ansvarlige nytænker. Hvis der også er en nysgerrig og ansvarsfuld nytænker gemt i dig, er det bare om at holde øje med vores ledige stillinger, så du kan begynde at kombinere studiebøgerne med virkeligheden. Vi deltager løbende på uddannelsesmesser, så kig efter vores stand, næste gang du er afsted.


Bliv elev hos os
Er du under uddannelse inden for kontor, handel, teknik eller it? Så læs videre, for vi er vilde med elever og kan tilbyde dig et udviklende læringsmiljø, som du kan vokse i. Det er helt okay at være grøn, når du starter hos os. Bare du har det rette mindset, så er vi klar til at tage dig med på holdet og lære dig en masse. Dine nye kolleger glæder sig til at hjælpe og udfordre dig undervejs – ligesom vi glæder os til at høre om det, du kan lære os. Du kan være sikker på, at vi tager din uddannelse alvorligt. Derfor kan du have forventninger til os, ligesom vi har forventninger til dig. Der er altid plads til at stille spørgsmål, og vi skal nok stå bag dig, hvis du laver en fejl – for hos os er vi fælles om opgaverne og løfter i flok.
Se vores elevstillinger
Nyuddannet?
Du skal ikke holde dig tilbage, fordi du kommer lige fra skolebænken. Har du hovedet fuldt af den nyeste viden og kroppen fuld af gåpåmod, så har vi tilliden til at kaste dig ud i opgaverne. Og vi klæder dig selvfølgelig godt på til dem. Der er mange veje til det første fuldtidsjob hos os. De fleste nyuddannede går den traditionelle vej med jobopslag og samtalerunder – men vi har også medarbejdere, som startede i praktik eller studiejob, og som i dag er fastansatte. Når du er landet i Sinal, vil du fortsat have mange veje at gå. Vi tror nemlig på værdien af internt jobskifte, og vi er altid klar til at tage en snak med dig om, hvor du ser dig selv, og hvad du gerne vil. Det kalder vi karriereveje.
Se ledige stillinger