Hold forbindelsen
med Danmarks største fibernet
Alt hænger sammen gennem forbindelser. De findes mellem mennesker, i hverdagen og i alt det, der får samfundet til at fungere. Hos Sinal arbejder vi med de forbindelser, der gør det muligt at holde fast i hinanden, også når livet tager fart. Det gør vi ved at bygge og drive Danmarks største fibernet.
Fibernet handler ikke kun om hurtigere internet
Det er et spørgsmål om at etablere en infrastruktur, der kan følge med, når vores digitale liv vokser, og som bare virker. Det er en forbindelse, der er skabt til stabilitet, kapacitet og fremtiden.
Sinals fibernet er fundamentet under meget mere end streaming og arbejde hjemmefra. Vi er en del af noget større, for fibernet understøtter uddannelse, sundhed, erhvervsliv og lokalsamfund i hele landet. Når forbindelsen er stærk, får flere muligheder for at være med. Vi tager ansvar for, at Danmark kan hænge sammen menneskeligt, digitalt og samfundsmæssigt.

Du vælger selv din internetudbyder
Sinals fibernet dækker hele 80 % af Jylland. Hos Sinal tror vi på valgfrihed, og derfor kan du frit vælge mellem en række samarbejdspartnere, som alle tilbyder internet via vores fibernet.
Via linket nedenfor kan du nemt og hurtigt komme i gang. Her kan du teste dit internetbehov og blive guidet trygt gennem fire enkle trin, der hjælper dig med at finde den rigtige løsning til dig og din bolig. Når du når til sidste trin, har du mulighed for at modtage uforpligtende tilbud fra flere internetudbydere på Sinals net - så du kan sammenligne og vælge med ro i maven.
