Hvordan fungerer fibernet?
Når du begynder at undersøge internet, støder du hurtigt på begreber som fiber, fibernet, bredbånd, kabel og 5G. De lover alle hurtigt og stabilt internet – men de fungerer på forskellige måder.
Fibernet er én af de måder, du kan få internet på i dag, og det er samtidig den teknologi, der i stigende grad bliver brugt i nye og opgraderede netværk.
Kort fortalt er fibernet internet, der bliver sendt som lys gennem nedgravede fiberkabler. Det er netop den måde, signalet bliver transporteret på, der gør forskellen.
Fordi data sendes som lys, er fibernet både hurtigere og mere stabilt end andre typer forbindelser – og derfor en af de mest fremtidssikrede løsninger.
Hvad er fibernet?
Fibernet er det netværk af fiberkabler, der fører internet frem til boliger og virksomheder. Når man taler om en fibernetforbindelse, betyder det altså, at dit internet leveres gennem dette netværk.
Data bliver sendt som lys gennem meget tynde kabler af glas eller plast. Det gør, at signalet kan bevæge sig ekstremt hurtigt og transportere store mængder data over lange afstande – uden at miste styrke, som man kan opleve med ældre kobberkabler.
I praksis betyder det, at din forbindelse opleves stabil, hurtig og ensartet – også når flere i husstanden streamer, arbejder hjemme eller gamer samtidig.
Hvad er fiberbredbånd?
Fiberbredbånd er internet, der bliver leveret via fibernet. Bredbånd er en fælles betegnelse for hurtigt internet, som kan leveres på flere forskellige måder – og fiber er én af dem.
Når du vælger fiberbredbånd, får du en forbindelse, der kører gennem fiberkabler i jorden, hvor data sendes som lys. Det adskiller sig fra fx kobberkabler eller mobilnet.
Selve internetabonnementet vælger du hos en af de internetudbydere, der er på Sinals fibernet. Det betyder, at du frit kan vælge den løsning med den hastighed og pris, der passer bedst til dig.
Forskellen på bredbånd og fibernet
Begreberne bredbånd og fibernet bruges ofte i flæng, men de betyder ikke det samme.
Bredbånd er en fælles betegnelse for hurtigt internet. Det kan leveres på flere måder – for eksempel via kabel, 5G eller fiber.
Fibernet er derimod selve teknologien bag forbindelsen. Her bliver data sendt som lys gennem fiberkabler i jorden.
Du kan derfor godt have bredbånd uden at have fiber. Fibernet er bare én af flere måder at levere bredbånd på. Når man taler om forskellen på fibernet og bredbånd, handler det altså om forskellen mellem en generel betegnelse og den konkrete teknologi bag.
Vil du blive klogere på de forskellige begrber, kan du læse mere her om forskellen på fibernet, internet og wifi her.
Fibernet, coax og 5G
Fibernet
Fibernet er internet, der kommer gennem kabler i jorden, hvor data sendes som lys. Det gør forbindelsen til den hurtigste og mest stabile, fordi den ikke bliver påvirket af fx vejr eller elektrisk støj. Samtidig er der god plads (kapacitet) i kablerne, så flere kan være online på én gang uden problemer. Derfor er fibernet i dag den hurtigste og mest stabile løsning.
Coax (kabelinternet)
Kabelinternet kører gennem de samme antennekabler af kobber, som også bruges til tv-signaler. Her deles forbindelsen ofte med andre i området, og det kan betyde, at hastigheden svinger – især når mange er online samtidig.
5G
5G er trådløst internet, som du modtager via mobilmaster. Det er nemt at komme i gang med og kræver ikke kabler. Til gengæld kan signalet variere afhængigt af, hvor du er, hvor mange der bruger nettet, og hvordan vejret er.
Alle tre løsninger giver adgang til internet. Forskellen ligger i stabilitet og hastighed – og her er fibernet både den hurtigste og mest stabile løsning, med færrest udsving.
Hvad er fibernet lyslederkabler?
Lyslederkabler er kernen i fibernet. De består af en meget tynd kerne af glas eller plast, hvor data sendes som lys gennem kablet. Rundt om kernen ligger beskyttende lag, som sikrer, at signalet forbliver stabilt hele vejen.
Det er netop den opbygning, der gør det muligt at sende store mængder data hurtigt og med en ensartet kvalitet. Derfor er fibernet også den teknologi, hvor både stabilitet og kapacitet er størst.
Spørgsmål og svar om fiber
Få svar på, hvad fiber er, og hvordan det fungerer i praksis
Bredbånd er en fælles betegnelse for hurtigt internet. Fibernet er én af de måder, man kan få bredbånd på.Du kan altså godt have bredbånd uden at have fiber. For eksempel er både kabel og 5G også typer af bredbånd – de fungerer bare på en anden måde.Forskellen ligger i teknologien bag. Med fibernet bliver data sendt som lys gennem kabler i jorden. Det giver en stabil og jævn forbindelse, som ikke påvirkes på samme måde som andre løsninger.Samtidig er der god kapacitet i fibernettet, så du kan have høj hastighed – også når flere er online på samme tid.Derfor vælger mange fibernet, fordi det giver en stabil hverdag, høj hastighed og en løsning, der også kan følge med i fremtiden.
Ja, fibernet har generelt en højere kapacitet end kabelinternet (coax) og bliver mindre påvirket af, hvor mange der er online i området.Hvor kabelinternet typisk deles mellem flere husstande, får du med fibernet en forbindelse gennem lyslederkabler med langt større kapacitet. Det betyder, at hastigheden opleves mere ensartet, og at forbindelsen er mere stabil.
Nej. 5G og fibernet er to forskellige måder at få internet på.5G er trådløst internet, som du modtager via mobilmaster. Fibernet er derimod en fast forbindelse, hvor data sendes gennem nedgravede fiberkabler.Fordi fibernet sender data gennem kabler som lys, er det typisk både hurtigere og mere stabilt. 5G kan være en fleksibel løsning, men hastigheden kan variere og vil ofte være lavere end ved fibernet.
En fibernetforbindelse er kendt for at være stabil og ensartet. I hverdagen betyder det, at dit internet bare fungerer. Du vil opleve, at forbindelsen ikke svinger, selv når der streames film, holdes videomøder eller games. Derfor er fibernet en god løsning til en hverdag, der kræver en stabil og hurtig forbindelse.
Lyslederkabler består af meget tynde tråde af glas eller plast. Inde i kablet bliver data sendt som lys.Den måde at sende data på gør det muligt at overføre store mængder information meget hurtigt – og med et meget lille tab af signal undervejs.
Ja, fiber er den nyeste og mest udbredte faste bredbåndsteknologi i Danmark.Den bliver brugt i nye netværk og i områder, hvor ældre kobberforbindelser løbende bliver udfaset. Det skyldes blandt andet, at fiber kan levere en hurtigere og mere stabil forbindelse, som bedre matcher de behov, vi har i dag.
