Tre typer internet - tre forskellige oplevelser
Når man skal vælge internet i dag, kan det være svært at gennemskue forskellen mellem fibernet, 5G mobilt internet og kabel. På overfladen gør de tre internetteknologier det samme, men på hver deres måde. Det betyder noget for, hvordan det føles i hverdagen.
Fibernet
Fibernet bruger lyslederkabler hele vejen ind i hjemmet. Det betyder, at signalet ikke deles med naboerne, ikke påvirkes af vejr og ikke mister styrke over afstand. For mange bliver fibernet derfor den mest forudsigelige løsning. Streaming kører uden stop, videoopkald hakker ikke, og hastigheden er den samme morgen og aften, uanset hvor mange i nærområdet der bruger nettet på én gang. Og med fiber behøver man ikke få lagt nye kabler, når behovet vokser. Kablet i jorden kan nemlig klare meget mere, end man bruger i dag.
5G mobilt internet
5G henter signalet fra en mobilmast. Det gør det nemt og hurtigt at komme online uden installation, og for mange fungerer det fint. Især hvis man bor tæt på en mast og ikke er mange på samme forbindelse. Signalet deles med alle, der bruger masten, og kvaliteten kan svinge alt efter tid på dagen, hvor du bor, og hvad der står mellem dig og masten. Vejr, bygninger, beton og selv årstider kan have betydning for stabiliteten. Oplevelsen kan derfor være mere varierende. Nogle dage går det hurtigt, andre dage mærker man, at nettet arbejder.
Kabel
Kabelnet, også kaldet coax, bruges stadig i mange hjem. Det fungerer godt til almindelig brug, og for mange føles det som en stabil mellemvej mellem fiber og mobilt internet. Kabelnet deler dog som udgangspunkt forbindelsen med andre i området, og derfor kan hastigheden svinge i perioder med høj aktivitet.
Hvad betyder det i hverdagen, når man ser på fremtiden?
Selvom alle tre teknologier kan levere internet nu og her, er de ikke lige gode til at håndtere stigende krav i de kommende år. Flere enheder, flere videoopkald, flere streamingtjenester, børn der gamer, smarthome-enheder, sikkerhedskameraer og AI er alt sammen med til at lægge pres på forbindelsen.
Her har fibernet fra Sinal en fordel, fordi kablet i jorden ikke skal udskiftes for at få mere kapacitet. Det kan opgraderes centralt. Det gør det til den løsning, der bedst kan vokse med behovet uden nye installationer eller tekniske begrænsninger. Mobilt internet kan også blive stærkere med nye master og teknologiopgraderinger, men det vil altid være påvirket af, hvor mange der deler signalet. Kabelnet kan opgraderes til en vis grænse, men teknologien bag har naturlige begrænsninger i forhold til spidsbelastning.
De tre teknologier kan det samme, men ikke på samme måde
Der findes ikke én rigtig løsning for alle, men hvis man vil have en forbindelse, som uden problemer kan følge med de næste mange års digitale hverdag, er fiber, fx fra Sinal, der driver Danmarks største fibernet den løsning, der giver færrest bekymringer.
Se, om du kan få fibernet fra Sinal, og bliv guidet i tre enkle trin til den rette internetløsning.
